Rigsvåbenet består af et udskåret midterparti, omkranset af de to ordenskæder til henholdsvis Dannebrogordenen og Elefantordenen. I disse findes enkelte nye dele i kors og en enkelt nyskåret elefant fra en restaurering i 1961 ved Nationalmuseets snedkerafdeling. Det hele er flankeret af to vildmænd/ skjoldbærere med køller.

Hovedskjoldet indeholder seks heraldiske symboler for Danmark, Sverige (Kalmarunionen), Norge, de Venders og de Gothers land. Det sjette symbol, som nu er en metalstjerne med seks takker, sidder på pladsen, hvor symbolet for Slesvig (to løver) har siddet. Det midterste skjold indeholder symbolerne for Holsten, Stormarn og Ditmarsken. Hjerteskjoldet indeholder symbolerne for Oldenburg og Delmenhorst.

Alle udskæringerne krones øverst af et oprullet draperi imiteret i træ med en kongekrone på toppen, inspireret af Christian den femtes lukkede enevoldskrone. En sømrække med små røde tekstilrester bag på elefantordenen indikerer, at der kan have været fæstet et draperi bag rigsvåbenet.

Inden behandlingen af rigsvåbenet udførte konservatorerne en række forundersøgelser til at beslutte, hvordan rigsvåbenet skulle restaureres.

Ved arkæologiske undersøgelser af farvelaget blev der fundet meget små farverester på bagsiden samt farve under skrab i det øverste farvelag på forsiden. De underliggende farver indikerede, at våbenskjoldet på et tidspunkt harbåret de traditionelle heraldiske farver. Farvelaget er meget sandsynligt originalt, når man sammenholder farverne med f.eks. orgelet i Trinitatis Kirke i København, som er udført af samme orgelbygger fra samme tid (Karstens orgelbygger).

Før nystafferingen stod farverne i rigsvåbenet og hos de to vildmænd ligesom den tilhørende orgelfacade i en ensartet brun farve, ferniseret med olie og fernis og enkelte malestrøg til at illudere højlys, som gav figurerne en 3D-effekt. Enkelte områder har været forgyldt med slagmetal, som med tiden er korroderet og mørknet.

Ved at sammenholde de farvearkæologiske undersøgelser med udtagne farveprøver under mikroskop, samt tidligere farveundersøgelser af Nationalmuseet i 1985, kunne konservatorerne finde tilbage til rigsvåbenets originale farveudtryk.

Øvrig inspektion af rigsvåbenet viste desuden, at den ene af de to oldenborgske bjælker manglede i hjerteskjoldet, og i hovedskjoldet manglede fem af de Gothers ni hjerter. Stjernen i hovedskjoldet var blevet flyttet til en ny placering, hvilket kunne konkluderes ud fra fotos fra Nationalmuseets Topografiske-antikvariske arkiv fra 1923-25. I de to ordenskæder var enkelte kors og en enkelt nyskåret elefant blevet erstattet under en restaurering af Nationalmuseet i 1961.

Efter ovenstående grundige forundersøgelser kunne et forslag til nystaffering (genopmaling) af rigsvåbenet sendes til godkendelse hos Aarhus stift og kirkekonsulenterne. Ved godkendelsen af forslaget begyndte arbejdet med afrensning og klargøring til genopmaling og forgyldning.

Overfladerne grundes forskelligt alt efter, om der skal males eller forgyldes. F.eks. lægges en rød bund under guld, for at give en smuk dybde. Alle dele, undtagen skjoldbærernes køller, blev genopmalet. De forgyldte dele fik efterfølgende malet lette skygger med farvet shellak, for at skabe dybde i formen.

Det samlede farveudtryk er forsøgt sammenstemt med orgelfacadens udtryk (brunt træ og forgyldte partier, samt et enkelt farveindslag i den blå urskive), farveholdningen fra de farvearkæologiske undersøgelser og med inspiration fra andre fremstillinger af samme rigsvåben hos f.eks. Rosenborg slot og Trinitatis kirke i København.  De to ordenskæder er søgt tilnærmet udtrykket af virkelige kæder af guld.