Orgelet er fra 1730’erne og har bevaret dets originale facade, som består af forskellige træsorter, hovedsageligt eg og blødere nåletræ. Træværket fremstår mørkt brunt med en bejdset og lakeret overflade. Facaden er dekoreret med et forgyldt billedskærerarbejde i akanthusornamentik med snitværk og udskæringer af sidevinger, hængestykker og spejlmonogrammer med krone over Frederik d. 4. Øverst på orgelet sidder et ur med en blå urskive, forgyldte romertal på sort baggrund og forgyldte visere – det hele indrammet af forgyldte udskårne akanthusornamenter.

Der kan gå mange år imellem, at en menneskelig hånd får mulighed for at berøre toppen af det store orgel i domkirken. En besigtigelse af orgelets træværk konkluderede, at trækonstruktionerne generelt var stabile, men at træværket var kraftigt tilstøvet med indgroet snavs. Derudover havde træværket mange udtørringsrevner, ældre skader fra borebiller (ikke længere aktive) og dele af orgelets fine forgyldninger var dekomponerede/ eftermørknede.

Da det oprindelige bladguld i tidens løb er blevet kompletteret med bladguld, diverse slagmetal og guldimitationer, findes disse materialer flere steder lagvis oven på hinanden. Der har f.eks. været benyttet bronzemaling flere steder, som efter mange år stod grøn i stedet for gylden. Orgelets forgyldninger varierede derfor meget fra varm rødlig til mat kølig. Enkelte steder var gammel lak og anden overfladebehandling løbet ned over forgyldningerne som mørke pletter.

Til slut var der enkelte profillister, som havde løsnet sig eller var faldet helt af og gemt til side i kirken, og enkelte steder var overfladen ridset.

Som en begyndelse blev alle profillister og snitværk gennemgået for løse og ustabile dele. Mindre dele blev limet med fiskelim eller forstærket bagfra ved at klæbe små stykker stof på bagsiden. Større ustabile snitværksdele, som risikerede at falde ned, blev sikret på bagsiden med træ eller tynde messingbeslag. Løse profillister blev fastgjort med nye egetræsdyvler i konisk form. Også de løse snitværksdele, som kirken havde opbevaret, blev genlimet, hvor det var muligt.

Støv og løst snavs på orgelfacadens forgyldning og snitværk blev først fjernet ved hjælp af støvsuger og børste, og derefter med demineraliseret vand.

Det øverste lag af nedbrudt olie/ lak blev fjernet og efterfølgende erstattet med et nyt lag olie, der visuelt gav et resultat tilsvarende glansen på den ældre overfladebehandling. Skader som skrab og ridser i panel- og rammeværkets træværk blev retoucheret med shellakfarver og efterfølgende behandledes orgelfacadens træværk med to tynde lag olie. De dekomponerede forgyldninger, grønne bronzefarver og pletter, der ikke kunne renses væk, blev retoucheret, så der atter kom balance i de forgyldte overflader.

De dele af snitværkerne, som var blevet afmonteret for at få orgelpiberne ind og ud, blev sat tilbage med nye egetræsdyvler. De lyse dyvler blev efterfølgende retoucheret for ikke at stå lyse i den mørke træoverflade. Urværket fik fastlagt en smule løs farve på den blå urskive, og gamle mørkede retoucher blev lysnet, så det igen passede ind.

Kreditering: Projektet er støttet af A. P. Møller Fonden, Købmand Herman Sallings Fond, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Orgelrestaureringen er udført af Marcussen & Søn Orgelbyggeri A/S. Dele af teksten er lånt fra Aarhus Domkirkes hjemmeside og bogværket Danmarks kirker, Århus Domkirke, s. 590-594.