På første sal i rådhusets trapperum løber en dekorativ bort langs det profilerede loft, over alle fire vægge. Motiverne er i nationalromantik stil, typisk fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, med blomster og ranker samt en tekst, der fortæller om Aalborg by.

Felterne er malet i limfarve på kalkpuds, og er opbygget af en blå malegrund med påmalede detaljer i grøn, gul, rød og hvid i forskellige nuancer. Malelagene er meget pastose og fugtsensitive.

Tilstand og behandling

Vægfelterne har skader fra fugt og sætninger i bygningsmassen. Disse skader ses typisk som revner og løstsiddende puds, samt af- og opskalninger i malelaget. Enkelte steder ses også nedløb af vand fra utætheder i det gamle tag, inden det blev skiftet. Malelaget er meget afsmittende og skal behandles forsigtigt, for ikke at miste de opskallende farvelag.

Motiverne renses forsigtigt inden farvelagene konsolideres og opskallende farvelag lægges på plads. Efterfølgende fastlægges løs puds med en fastlægningsmørtel, der injiceres ind bag pudsen. De områder, hvor pudslaget mangler, bliver repareret med en kalkmørtel i passende tilslag. Til slut retoucheres de kalkede mørtelreparationer og gamle skader i farvelaget, så motiverne fremstår hele igen.

Stukloftet er sat i senbarokstil, opført umiddelbart samtidig med rådhusbygningens færdiggørelse i 1762. Hovedmotivet i midten af loftet forestiller Salomons dom, en scene fra Bibelens første Kongebog.

I de fire hjørner ses fire dyder omkranset af bånd og rankeslyng med blomster. Dyderne sidder i hjørnerne af hovedmotivets indramning. Den lige ramme er enkelte steder brudt af rankeslyng med blomster.

Tilstand og behandling

Loftet var skadet af sætninger i bygningen, som havde forårsaget store revner og forskydninger af pudslaget. Enkelte steder havde pudsen sluppet det overliggende rørvæv. Der var desuden vandskader fra det gamle utætte tag og en del sod og snavs på overfladen.

Loftet blev først tørafrenset og efterfølgende renset med rent vand. Områder med løs puds blev konsolideret punktvis ved injicering af en fastlægningsmørtel, og revnerne blev lukket med kalkmørtel i passende tilslag.

En udfordring i behandlingsprocessen var den store mængde af nikotin, der lå i de underliggende malelag. Nikotinen trænger ud i den hvide overflade ved fugtpåvirkning, som f.eks. mørtelarbejde. For at undgå nikotinskjolder var det nødvendigt først at isolere de underliggende lag. Herefter blev reparationernes overflade lukket til retoucehring med gips og finspartel. Det kan være en stor udfordring at retouchere hvidt i hvidt. Heldigvis lykkedes det at få loftet til at fremstå samlet, så fokus igen ligger på motiverne og billedfortællingen.

I byrådssalen hænger fire ens udseende krystallysekroner. Hver lysekroner består af i alt 900 prismer i fire lag, monteret på tre messingringe. Yderst hænger et lag ”istapper” og i midten et lag med lange kæder af prismer og en liljeformet krystalklokke. Det inderste lag i lysekronen består af kortere kæder af prismer i forskellige størrelser, med en ”krystalskål” som afslutning, der skjuler monteringen af prismekæderne. De fire lysekroner hænger i hver deres hjørne af byrådssalen, og er med til at indramme det store motiv af Salomons dom i midten.

Tilstand og behandling

De fire lysekroner var meget støvede og beskidte. Messingringene var mørknede og glansløse, og lyskronerne havde generelt mistet deres oprindelige funklende udseende. Flere af ophængene var ustabile, og flere steder manglede der prismer.

Ved demontering af prismerne under afrensning af lyskronerne var det tydeligt, at der under tiden er blevet tilføjet nye prismer i andre faconer, som ikke ligner de oprindelige. Derfor var hver lysekroner speciel i sin sammensætning af prismer og klokker. Enkelte steder var manglende messingdele skiftet ud med ståltråd.

De oprindelig prismer var flere steder monteret forkert (formodentlig under en tidligere afrensning eller reparation), hvilket gav lysekronerne et asymmetrisk udtryk, med forskellige længde på kæderne. Under afrensningen, hvor lysekronernes prismer blev skilt ad, var det muligt at lægge prismerne i system, for at kunne sammensætte dem symmetrisk igen. Manglende og korroderede prismeophæng blev erstattet, og i alt blev der tilføjet ca. 170 nyindkøbte prismer fordelt på de fire lysekroner – herunder en hel ny kæde, som manglede.

Messingringene og andre messingdele blev poleret op til et glansfuldt udseende og lakeret. Det blev besluttet at bevare de gamle porcelænsfatninger, men de gamle sundhedsskadelige asbestpakninger blev skiftet ud med nye moderne pakninger af et andet mere forsvarligt materiale. Til slut blev ledningsnettet gennemgået og sikret af elektriker, for at undgå risiko for brand i de gamle elsystemer.