I forbindelse KUNSTENS store bygningsrenovering i 2014 blev museet lukket for publikum i en længere periode. KUNSTEN, som fortsat ønskede at formidle deres kunstsamling, rykkede derfor ud af deres vante rammer og ud i offentligheden med udvalgte kunstværker på skoler og i shopping centre.
Til projektet, som blev kaldt ”KUNSTEN to go”, fremstillede Bevaringscenter Nord et antal transportkasser til kunstværkerne. Kravet til transportkasserne var, at de udover at skulle yde maksimal beskyttelse også skulle fungere som montrer og være lette at transportere og folde ud og samle igen. De tredimensionelle figurer krævede særlige og individuelle løsninger. To af montrerne ses her.
Faiseur d`histories af Reinhoud d´Haese.
Uniformeret søvngænger af Christina Hamre.