Bevaringscenter Nordjylland Bevaringscenter Nordjylland ForsideExtranet login

Driftstilskud til BCN sikret

Der er nu opnået klarhed om håndteringen af ophøret af overgangsordningen for de tidligere amtslige tilskud til kulturformål. Overgangsordningen skulle ophøre med udgangen af 2010.

Det betyder, at alle driftstilskud til konserveringscentre og statsanerkendte museer (§ 15) forbliver i staten. Samtidig forbliver alle tidligere amtslige kommunalfuldmagtstilskud på Kulturministeriets område på over 250.000 kr. i staten.

Tidligere kommunalfuldmagtstilskud på under 250.000 kr. fordeles til kommunerne på det almindelige bloktilskud.

Denne løsning indebærer, at 107 mio. kr. fra overgangsordningerne på Kulturministeriets område forbliver i staten, mens 28 mio. kr. fordeles på bloktilskuddet.

Kulturminister Carina Christensen udtaler:
”Det er en rigtig god løsning, vi nu har fundet. Den er til gavn for kulturlivet i hele landet. De større tilskud forbliver i staten - også efter 2010. Dermed fastholder vi tilskudsgrundlaget for en lang række museer og kulturinstitutioner over hele landet, som ellers kunne være kommet i fare. Løsningen er et godt bidrag til at sikre et kulturelt Danmark i balance.”

 

Kilde: Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 16. juni 2009
 

Læs også nyhed fra Organisationen Danske Museer

 


Kulturminister Carina Christensen.

Foto: Mads Flummer

 

Accepter cookies

Som de fleste andre hjemmesider bruger bcnord.dk cookies blandt andet til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet og til at optimerer hjemmesiden for både dig og andre brugere.