En arkæologisk konservators hverdag på Bevaringscenter Nord

Af Thea Christophersen, konservator Cand.scient.cons.

 

Du har sikkert hørt om arkæologer og om det spændende arbejde med at udgrave og forske i levn fra fortiden. Men vidste du, at der findes et helt fagområde, hvor man kan gøre karriere indenfor bevaring af de dyrebare fund for fremtiden? 

 

Arkæologisk konservering indeholder selvfølgelig mere end bare dét at sørge for, at de skrøbelige arkæologiske fund ikke falder fra hinanden, når de tages op ad jorden. Det er også blandt konservatorens ansvarsområder at bevare og fremhæve sider ved de arkæologiske fund, som gør dem tilgængelige, aktuelle og værdifulde for både arkæologer, den brede befolkning eller et andet specifikt publikum – ikke mindst for fremtiden. 

Ved nyligt udgravede fund vil konservatoren bidrage med at identificere de materialer, spor efter fortidig teknologi og menneskelig interaktion, som kommer frem undervejs i behandlingen.  

Når det kommer til arkæologiske genstande, som er udgravet og behandlet for en del år siden, kræver de somme tider genkonservering. Her vil opgaven som udgangspunkt bestå i at kortlægge hvilke behandlinger genstandene har fået gennem tiden, siden de blev udgravet af jorden. En viden der bruges til at beslutte den nye konserveringsproces.  

Ved Bevaringscenter Nord har mit arbejde hovedsageligt været undersøgelse og behandling af fund fra nylige udgravninger i Nordjyllandsområdet. Blandt de genstande, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med, kan nævnes fragmenter af arkæologisk forgyldt sølv med mønster og figurer i relief, som er fundet ved Trompgård øst for Hjørring (1), og kan dateres til ældre jernalder.

 

Udvalgte sølvfragmenter fra Trompgård-udgravningen (Foto: Forfatter, med tilladelse fra Vendsyssel Historiske Museum)

 

Et af fragmenterne viser en meget realistisk udført hest med rideudstyr, der tramper på et menneskehoved som skærer en grimasse. 

 

Ikonografi af Trompgård-fragmenter (Illustration: Forfatter, med tilladelse fra Vendsyssel Historiske Museum)

 

Figurernes afrundede og realistiske træk gav associationer til romersk kunst og sølvsmedeteknik (2). Disse er fremstillet i repoussé-teknik ligesom andre romerske sølvgenstande fundet i Hoby (3) i Danmark, og andre steder i Europa (4).

 

Eksempel af et kindstykke fra Hallaton Hjelmen fundet i Leicestershire, England. Hjelmen er dekoreret med romersk sølv som afbilder en rytter til hest der tramper en fjende ned (Foto: Prioryman, 2012 (5))

 

Når man finder sådan noget, er det vanskeligt ikke intuitivt at associere det med ikonografi fra andre arkæologiske kulturer som kendes fra tidligere arbejde med genstande, eller fra andre arkæologiske samlinger, litteratur og forskning. 

 

Rytter-karret fra Kraghede, Brønderslev, viser lignende motiv med en rytter til hest, noget arkæologerne betragter som et tegn på at de potentielt kan være beslægtede (1) (Illustration: Vendsyssel Historiske Museum).

 

I andre tilfælde kan det være, at vi ved endnu mindre, før der tages hul på et nyt projekt. Når arkæologerne finder noget særlig sart, tager de det op af jorden som en gipsindpakket jordblok, også kaldet et præparat.  

Dette var tilfældet med fundet fra jernaldergravpladsen i Vaarst (6).

 

Et præparat fra Vaarst åbnes (Foto: Tor E. Skaaland, med tilladelse fra Nordjyllands Historiske Museum)

 

Da vil det være vores opgave forsigtigt at afdække fundene med specielle teknikker. Ofte ved hjælp af røntgenbilleder, som er taget af præparatet inden udgravningen. Derved har vi en idé om, hvad præparatet indeholder, placering af genstandene i forhold til hinanden, samt bevaringstilstand af genstandene.  

Men selv dette kan ikke forberede os fuldstændigt på de ting, vi kan finde – såsom perler og tekstiler, som ikke dukker op i røntgen! 

Røntgen præparat

Røntgenfotografi af et præparat fra Vaarst jernaldergravplads. (Illustration: Forfatter, med tilladelse fra Nordjyllands Historiske Museum)

 

Udover at udgrave og afrense genstandene, kan arbejdsdagen også indebære at komme frem til de bedste løsninger at stabilisere genstandene fysisk og kemisk . 

Arkæologiske metaller som jern, kobber og bly har en særlig tendens til at ville omdanne sig fra deres metalliske form til mineraler gennem en kemiske proces, kendt som korrosion. Denne proces ønsker vi at bremse ned ved å bruge diverse metoder som iblandt indebærer kemikalier.

 

Kemisk rens af arkæologiske sølvfragmenter fra Trompgård under mikroskop (Foto: Forfatter, med tilladelse fra Vendsyssel Historiske Museum)

 

Andre gange kan det være konservatoren, som må vurdere æstetiske og sociale hensyn, i afgørelsen af, hvordan en genstand kan forberedes til et specifikt formål. F.eks. til udstillinger, forskningsprojekter, undervisning, håndtering og brug. Det kan for eksempel være, om man bør vælge en mere stærk og robust type lim eller støtte, som vil medføre et større indgreb i genstanden, eller at tage et valg mellem graden af glans ved forskellige overfladebehandlinger. 

Det professionelle udbytte som konservator er stort – både i form af bidraget til ny viden og relationer mellem fortiden og nutiden, og personligt får man som en del af arbejdsdagen stillet sin store nysgerrighed tilfreds! 

 

Referencer:

(1) Jepsen, J. B., 2018. Ny Unik Udgravning Øst for Hjørring Fra Omkring År 0. Link: https://vhm.dk/nyheder/ny-unik-udgravning-oest-for-hjoerring-fra-omkring-aar-0/
Jepsen

J. B. 2020. Trompgård-fundet – Et Vognfund fra Nordvestvendsyssel. Link: https://vhm.dk/nyheder/

(2) Getty Museum [YouTube], 2014. The Making of a Roman Silver Cup. Link: https://www.youtube.com/watch?v=lrMVA8F-fiY

(3) Museum Lolland-Falster, 2020. Hobybægrene. Link: https://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/vild-med-arkaeologi/hoby/hobygraven/hobybaegrene/

(4) Harborough Museum, 2020. The Magnificent Helmet. Link: http://www.harboroughmuseum.org.uk/displays/hallaton-treasure/the-helmet/
Novinite.com, 2009. Bulgaria Archaeologists Present Unique Thracian Tomb Finds. Link: https://www.novinite.com/articles/110099/Bulgaria+Archaeologists+Present+Unique+Thracian+Tomb+Finds

The J. Paul Getty Museum, 2014. Ancient Luxury and the Roman Silver Treasure from Berthouville. Link: http://www.getty.edu/art/exhibitions/ancient_luxury/

(5) Billedlicens: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Hallaton_helmet_cheekpiece_1.jpg

(6) Nordjyllands Historiske Museum, 2019. Jernalderfund tilføjer vigtige detaljer til danmarkshistorien. Link: https://nordmus.dk/jernalderfund-tilfoejer-vigtige-detaljer-til-danmarkshistorien/

[Alle links sidst besøgt den: 06.05.2020]