Restaurering af murmaleri i UCN Hjørrings Festsal

På bagvæggen i UCN Hjørrings Festsal har kunstneren Erhardt Helge Gotfred Nielsen i 1963 udført et stort, fint og festligt kalkmaleri. Maleriet er udført i freskoteknik – dvs. våde pigmenter på vådt pudslag.

UCN mur før

Tilstand og behandling

Da Festsalen er et brugsrum og mange mennesker har og færdes stadig der, kunne der på nederste del af vægmaleriet i ”nå-højde” ses vægtyggegummiklatter, rester af papir, pletter af madrester samt mærker efter diverse væsker og andet, der gennem tiden er løbet ned ad væggen. Desuden var der flere steder spor efter tidligere udbedringer af revner og småskader.

Under behandlingen blev hele væggen tørrenset, herved fjernedes støv og andet smuds. Da nederste ensfarvede område var ekstra tilsmudset blev dette parti endvidere vådrenset.

Tidligere udbedringer med et meget hårdt cementbaseret materiale blev fjernet og erstattet med kalkmørtel, som er mere fleksibelt og naturligt.

Før udbedring af revne.

Under udbedring af revne.

Efter retouchering af revne.

Retouchering

Til retouchering og dæmpning af de efter optørring relativt lyse udfyldninger blev der anvendt to forskellige former for farve; akrylfarve og pastelkridt. Da akrylfarve ift. berøring og slid er mere holdbart end pastelkridt, blev udfyldningerne på nederste, ensfarvede del af muren udført med akrylfarve, mens pastelkridt, som er direkte reversibelt, anvendtes på murens motiv.