Branden på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum
Efter lukketid den 10. september 2011 opstod der brand på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Branden bredte sig hurtigt i museets udstillingslokaler, da museet på det tidspunkt ikke havde branddøre mellem udstillingsrummene. Ilden og røgen havde derfor frit spil, og følgeskaderne efter brandene. og fra det efterfølgende slukningsarbejde endte med at være meget omfattende.
Værdiredning
En hurtig indsats var afgørende for at begrænse omfanget af følgeskaderne efter branden. Bevaringscenter Nord blev tilkaldt og i samarbejde med Dansk Bygningskontrol, Aalborg, blev der foretaget skadesbegrænsende tiltag. Der blev opsat affugtere, idet det i første omgang var afgørende at få sænket den meget høje luftfugtighed, der var afstedkommet af brandslukningsarbejdet. Dernæst var det vigtigt at lave en plan for at få fjernet soden fra genstandene hurtigst muligt.
Soden blev dannet ved, at der i forbindelse med branden blev afbrændt store mængder plast. Især var afbrændingen af PVC-holddige plasttyper problematisk. Ved afbrænding af denne type plast blev der afgivet klorider, som sammen med den høje luftfugtighed dannede svovlsyre – og dermed en meget syreholdig sod. Hvis soden ikke blev fjernet, ville genstandenes overflader hurtigt blive nedbrudt og skadet af ætsning.
Bevaringscenter Nords opgave var nu at vurdere skadernes omfang og instruere skadeservicefirmaet og museets ansatte i, hvordan de skulle tilgå opgaven med at rengøre og rense de forskellige genstande for sod. Museets to dygtige skibsmodelbyggere tog sig blandt andet af museets store samling af modelskibe, mens genstande som konservatorerne vurderede var af en sådan karakter, at de skulle behandles af faguddannede konservatorer, blev udtaget til senere behandling på Bevaringscenter Nord.
Registrering af genstande
Museets flere hundrede museumsgenstande var ikke foto- og genstandsregistrerede før branden, så før de kunne fjernes fra brandstedet, skulle de fotograferes og pladsregistreres, så de kunne identificeres senere i forløbet. Registreringen var derfor en større proces, som Bevaringscenter Nord skulle gennemføre, inden genstandene f.eks. kunne bringes til behandling. Efter fotografering og registrering blev udvalgte genstande pakket til transport og kørt på magasin eller til bevaringscenteret for videre behandling.
Under branden blev afbrændt store mængder PVC plast, der afgiver chlorider ved afbrænding. Sammen med luftens fugtighed dannes der svovlsyre. Det var derfor afgørrende at affugtning af lokalerne blev hurtigt igangsat.
Et eksempel på hvordan der så ud i et af udstillingsrummene, som var placeret relativt langt fra brandudbrudsstedet kort efter branden.
Lugtsanering
På trods af, at genstandene var renset for sod, hang der stadig en kraftig sodlugt ved dem. Normalt fjernes sodluft med ozon, men da ozon er stærkt reduktiv og derfor nedbryder organiske materialer, nedbryder metaller og bleger farvepigmenter, blev der i stedet anvendt en anden anerkendt lugtsaneringsmetode – Smoke Odor Solution (SOS), hvor lugten neutraliseres med æteriske olier.
Det lykkedes at rengøre og restaurere størstedelen af genstandene i udstillingen. Kun de genstande, der havde stået tættest på brandens udbrudssted samt nogle få malerier uden fernis, kunne ikke reddes. Efter restaureringen blev genstandene igen pakket til transport og genopstillet af Bevaringscenter Nord i sommeren 2012 – 1 år efter branden.
Efterfølgende blev det klarlagt, at branden var forårsaget af en computer forbundet til en sejlsimulator, som på grund af et tykt støvlag og varme fra den tændte computer selvantændte.