Konservering og restaurering af kirkeinventar. Harlev Kirke

Restaurering og konservering af kirkeinventar

Hos Bevaringscenter Nord har vi mange års erfaring med restaurering og konservering af kirkeinventar.

Vi arbejder med altertavler, prædikestole, lydhimler, epitafier, kirkeskibe, korgitre, krucifikser, billedskårne figurer, altersølv, alterduge, messehagler, malerier, sarkofager

Nationalmuseet administrerer bevaringen af danske kirker og har krav til, at arbejdet med kirkers historiske inventar kun udføres af faguddannede konservatorer med dokumenteret erfaring. Vores arbejde sker altid i dialog med Nationalmuseet, når vi eksempelvis udfører kirkerestaurering ud fra følgende:

  • Pakning af kirkeinventar forud for renovering
  • Rensning af inventar og tekstiler
  • Sikring af løse dele på inventar
  • Rekonstruktion af manglende dele
  • Skadedyrsbekæmpelse
  • Restaurering og konservering af kirkeinventar

Kontakt Bevaringscenter Nord for yderligere oplysninger eller konkret tilbud på løsning af en opgave.

Kontakt os Referencer kirker

Nationalmuseets godkendelser

Nationalmuseet, der forvalter bevaringen af de danske kirker, foreskriver, at arbejdet med kirkers historiske inventar kun må udføres af faguddannede konservatorer med dokumenteret erfaring med konservering af historisk inventar. Vi udfører arbejdet i overensstemmelser med Nationalmuseets anvisninger.

 

I forbindelse med større kirkerenoveringer kan vi deltage ved byggemøder og under hele restaureringsforløbet være en god samarbejdspartner for både menighedsråd, restaureringsarkitekter og håndværkere.

Download Retningslinjer for konservering og restaurering af kirkeinventar – udformet specielt til menighedsråd og andre beslutningstagere i forbindelse med kirkerestaureringer.

Download

 

Konservering og restaurering af kirkeinventar. Altertavle fra Harlev Kirke

Indpakning og rensning af kirkeinventar

Ved kirkerenoveringer er det vigtigt at tage hensyn til kirkernes historiske inventar og beskytte det mod kalkstænk og byggestøv.

Hos Bevaringscenter Nord kan vi forud for en kirkerenovering sikre bevaringen af kirkeinventaret ved enten at demontere det eller ved at indpakke det i tætsluttende materialer og stødsikre kasser i selve kirken.

Efter renoveringen pakker vi inventaret ud, kontrollerer for skadedyrsangreb, og udfører eventuelt en rensning af inventaret samt skadedyrsbekæmpelse.

Vi rådgiver og samarbejder gerne om sikring af kirkeinventaret i samråd med tilknyttede restaureringsarkitekter, og udfører arbejdet sammen med stedets håndværkere.

Kontakt os for yderligere oplysninger om sikring af kirkeinventar eller for tilbud på løsning af en konkret bevaringsopgave ved en forestående kirkerenovering.

Kontakt os