Håndtering, pakning og transport

Skal værker eller genstande pakkes ned og flyttes? Så handler det i høj grad om at  behandle genstandene varsomt, så skader undgås.

Vi har en stor viden indenfor valg af pakkematerialer og håndtering af vanskelige eller skrøbelige genstande.

_MG_0034

Hos Bevaringscenter Nord kan vi rådgive om, eller assistere med at udføre håndtering, nedpakning og transport af værker og genstande.

Pakning i støvfrie og inerte materialer kan stoppe eller minimerer nedbrydning betydeligt og dermed også minimerer behovet for fremtidig konservering.

Bevaringscenter Nord kan fremstille individuelle pakningsløsninger, der tager udgangspunkt i genstandene.

Når genstande transporteres, skal de sikres mod stød. Skal de være nedpakket i længere tid, er det vigtigt at anvende materialer, der ikke afgasser syrer eller på anden måde bidrager til nedbrydning af genstandene. Vi har en lang række egnede pakkematerialer og kan fremstille individuelle nedpaknings- og monteringsløsninger til opbevaring, transport og udstilling.

Vi tilbyder enkeltmandsoplæring i forbindelse med håndtering og nedpakning af særlige samlinger.

Vi tilbyder sikker håndtering og transport af kunst og kulturhistoriske genstande både nationalt og internationalt.

Vi har egen varebil, hvori vi kan transportere mindre og mellemstore genstande. Ved transport af større genstande kan vi sørge for kontakt til specialiserede flyttefirmaer og for, at de retmæssige transportforsikringer er tegnet.

Vi tilbyder kurertjeneste hvis et værdifuldt værk eller en dyrebar genstand, skal sendes til en anden destination. På den måde sikres, at de transporterede kunst- eller kulturhistoriske genstande håndteres forsvarligt under hele forløbet, dvs. under pakning, transport, udpakning og evt. opsætning.

Kontakt os

Hvis du søger rådgivning om eller assistance til håndtering, ophængning, nedpakning eller transport af værker og genstande.

Kontakt os