Bevaringscenter Nordjylland Bevaringscenter Nordjylland ForsideExtranet login

Udfasning af glødepæren

Glødepæren er på vej til at blive udfaset, og mange museer står i dag meget usikre og afventende overfor, hvilke typer af pærer, de skal vælge som erstatning.

 

Trods producenternes lovprisning af de lyskilder, som er på markedet i dag: LED lys, A-pære, halogenlys og lysdioder, findes der på markedet ikke et alternativ til glødepæren med samme gode farvegengivende egenskaber.

 

Pærer gengiver farver forskelligt, og glødepæren udmærker sig ved at kunne gengive et bredt spekter af farver samtidig med, at den udsender et varmt rødligt lys. Mange af de nye lystyper udsender et køligere lys og har ikke samme evne til at gengive farver. Der er simpelthen farver på det belyste objekt, som ikke opfattes af det menneskelige øje. En væsentlig detalje er, at de nye typer lys udsender stører mængder skadeligt UV lys end glødepæren.

 

Der er god grund til at vælge nye lyskilder med omtanke og ud fra, hvilken funktion lyset skal have, da der er stor kvalitetsforskel på pærer inden for samme gruppe. Der er bl.a. stor forskel på farvetemperaturen*, farvegengivelsen** samt mængden af UV lys, som pæren udsender.

 

Det er blevet lettere at finde rundt i pærejunglen, da producenterne pr.  1. september 2010 er blevet pålagt et krav om at oplyse pærens vigtigste egenskaber på indpakningen; så som farvetemperatur, farvegengivelse, lysstyrke etc.  Men hvad betyder disse ord og hvilke værdier er acceptable i museumssammenhæng?

 

Som rådgiver for museerne er det bevaringscenterets opgave også at vejlede i forbindelse med valg at lys. Pascal Faudot, Ole Jespersen og Hanne Billeschou Juhl har derfor 1. november deltaget i et seminar om fremtidens lys på museerne, og vi forventer, at vi i 2011 vil afholde et kursus for vores museer omkring lys, hvor vi vil forsøge at skabe et overblik over markedet samt give museerne nogle redskaber til at vælge den rette belysning.

 

*Farvetemperatur beskriver lysets farve og fortæller, om lyset virker varmt eller koldt. Farvetemperaturen angives i Kelvin (K) på en skala fra 0-10.000 K – hvor høje tal er koldt lys og lave tal er varmt lys.

 

**Farvegengivelsen beskriver lysets evne til at gengive farver og angives son Ra- værdi på en skala fra 0 - 100.  Glødepæren og dagslys har en Ra - værdi på 100 og er det optimale.  A-pærer har til sammenligning typisk en Ra - værdi på 80-85, Halogens er omkring 99 og lysdioders er 70–95. 

 


Glødepæren udfases, men hvad

gør man så?

 

Accepter cookies

Som de fleste andre hjemmesider bruger bcnord.dk cookies blandt andet til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet og til at optimerer hjemmesiden for både dig og andre brugere.